Der er normal drift i DataLøn

Ferietillæg ved fratrædelse

Svar og information

Hvis medarbejderen har en fratrædelsesdato i den måned, hvor ferietillægget skal udbetales,  vil den automatiske udbetaling blive deaktiveret på medarbejderen selvom du har aktivteret den i lønindberetningen. Når en medarbejder fratræder skal du nemlig kun udbetale ferietillæg svarende til det antal feriedage, som medarbejderen faktisk har afholdt.

Vær opmærksom på ferietillægget, når en medarbejder fratræder

Hvis du løbende udbetaler ferietillægget i takt med, at din medarbejder holder ferie, behøver du ikke at læse med her.

Hvis du derimod udbetaler ferietillægget to gange årligt, skal du ved en medarbejders fratræden huske at udbetale ferietillæg for den ferie, som medarbejderen har afholdt, men ikke har fået udbetalt ferietillæg for.

Ferietillægget på mindst 1% optjenes i ferieåret, der går fra den 1. september til den 31. august.
Hvis du ikke betaler ferietillægget i takt med at ferien holdes, skal det udbetales bagudrettet to gange om året.

Du skal med maj lønnen udbetale det ferietillæg, der optjenes fra den 1. september til og med den 31. maj.
Med lønnen for august skal du udbetale det ferietillæg, der optjenes fra den 1. juni til og med den 31. august. Andet kan dog være aftalt i kollektive overenskomster.

Ferietillæg der udbetales til medarbejderen: 
Ferietillægget udregnes ved at dividere det optjente ferietillæg med de optjente dage, og derefter gange med det antal dage der er afholdt. Resultatet er det ferietillæg, som medarbejderen skal have udbetalt. 

ddfc1aa7-3c82-4845-9d45-138b6a741f52rte_image_33.png 

Sådan udbetaler du ferietillæg til en medarbejder, der fratræder i august

I maj måned skal du udbetale ferietillæg for de 18,72 dage, som medarbejderen optjener fra september til maj måned.

Hvis din medarbejder fratræder i august og har holdt ferie i juni, juli eller august - altså siden sidste udbetaling af ferietillæg i maj - skal du kun udbetale ferietillæg ved fratrædelse, hvis medarbejderen har holdt ferie, som der ikke allerede er udbetalt ferietillæg for. 

Eksempel: 

Anna får udbetalt sit optjente ferietillæg i maj, og har ikke har brugt nogen af sine feriedage, som hun har optjent mellem september og maj.  I juli måned holder hun 15 dages ferie inden hun fratræder i august. Annas arbejdsgiver skal derfor ikke udbetale ferietillæg for de 15 dage i august, da der allerede er udbetalt ferietillæg for de dage i maj.
Hvis Anna havde afholdt de 18,72 dage før udbetalingen i maj måned, og derefter holder 4 dage i august inden hun fratræder, skal hendes arbejdsgiver udbetale ferietillæg for de 4 afholdte dage. Anna har nemlig ikke fået udbetalt ferietillæg for disse dage tilbage i maj, da hun først har optjent dem i juni og juli.

Spørg en jurist

Har du behov for yderligere rådgivning, er det altid muligt at kontakte vores jurister. De kan kontaktes via den juridiske hotline på telefonnummer 72 27 90 16 alle hverdage fra kl. 9.00 til kl. 15.00. Den juridiske hotline er tilgængelig uden yderligere fakturering for kunder der har tilkøbt juridisk rådgivning til deres abonnement. Er juridisk rådgivning ikke tilkøbt, vil rådgivningen blive faktureret i henhold til gældende prisliste - juristen oplyser nærmere herom på telefonen.

Relaterede artikler

Generelt om ferietillæg