Skattekort

Svar og information

Arbejdsgiver

Alle arbejdsgivere i Danmark skal bruge skattekortet til afregning af løn til deres ansatte. Arbejdsgiver kan hente skattekortet via SKAT og indberette lønoplysninger til eIndkomst. Skattekortet sendes til arbejdsgiver elektronisk, dog er der stadig mulighed for udsendelse på papir. Skattekortet kan også hentes via et lønsystem.


HovedkortHuske

Hovedkortet viser fradrag og trækprocent. Hovedkortet må kun bruges af en arbejdsgiver. Bruges hovedkortet af 2 arbejdsgivere, opnår medarbejderen dobbelt fradrag, og vil få en restskat. Hovedkortet skal bruges til hovederhvervet, altså hvor medarbejder arbejder mest.


Bikort

Hvis medarbejder har flere arbejdsgivere, benyttes bikortet. På bikortet er oplyst en trækprocent uden et fradrag (dette fradrag bruges på hovedkortet). Bikortet må gerne bruges af flere arbejdsgivere. Det er medarbejderen, der skal oplyse arbejdsgiver, at bikortet skal bruges.


Frikort

Benytter medarbejder frikortet, forventer medarbejder ikke at tjene over 46.600 kr. - hvis medarbejder er over 18 år gammel og 37.300 kr. for personer under 18 år. Benytter medarbejder frikortet er der ingen trækprocent. Der skal betales AM-bidrag af lønnen, selvom frikort benyttes. Ændrer medarbejder sin forskudsopgørelse til en indkomst på 46.600 kr. eller lavere, vil SKAT automatisk genererer et frikort.

 

Fiktiv forskudsopgørelse 2020


Øvrige oplysninger

Hvis medarbejderen ændrer sin forskudsopgørelse, får arbejdsgiver i de fleste tilfælde oplyst dette automatisk. Når en medarbejder ændrer sin forskudsopgørelse, træder ændringen først i kraft den 1. i efterfølgende måned.

Har en arbejdsgiver brugt det forkerte skattekort, skal medarbejder selv henvende sig til arbejdsgiveren for at rette fejlen. Arbejdsgiver kan efterfølgende regulere skattefradraget for næste lønkørsel.


Udenlandske medarbejdere

Udenlandske medarbejdere skal selv erhverve sig et skattekort ved et skattecenter. Hvis en udenlandsk medarbejder ikke har et skattekort, skal arbejdsgiver tilbageholde 8% AM-Bidrag og 55% A-Skat.

Relaterede artikler

Socialt Frikort 

Medarbejderen er fritaget for at betale skat og AM-bidrag

Kom godt i gang med det nye lønår