Der er normal drift i DataLøn

Overenskomster

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en fælles aftale om løn- og ansættelsesvilkår, som indgås mellem en lønmodtagerorganisation og enten en enkelt arbejdsgiver eller en arbejdsgiverorganisation.

Lønmodtagerorganisationen repræsenterer og forhandler på vegne af medarbejderne. Det mest almindelige er, at det er en arbejdsgiverorganisation (og altså ikke den enkelte virksomhed), der forhandler og indgår overenskomsten på vegne af virksomhederne (arbejdsgiverne), og langt de fleste overenskomster er branchespecifikke. Typisk vil en virksomhed indgå eller tiltræde en overenskomst ved at være medlem af en arbejdsgiverforening. 

Overenskomster har en typisk levetid på mellem to og fire år, inden den skal genforhandles. 

Det er ikke en medarbejders medlemsskab hos fagforeningen, der afgør, om vedkommende har krav på overenskomstvilkår eller ej. Overenskomsten omfatter typisk enten et bestemt arbejde eller bestemte medarbejdere, afhængigt af medarbejdernes uddannelsesbaggrund eller arbejdsområde i virksomheden. Har virksomheden tiltrådt en overenskomst, gælder den for alle de medarbejdere i virksomheden, som hører under overenskomstens område, også de lønmodtagere, der ikke er medlem af en fagforening - eller som er medlem af en anden fagforening end den, der har forhandlet overenskomsten. 

Log ind og læs mere

Har du spørgsmål? Ring til vores juridiske rådgivning på 72 27 90 16