Der er normal drift i DataLøn

Vejledning til vores AI assistent

Svar og information

Hvor finder jeg AI Assistenten?

Du kan finde Assistenten, når du er logget ind på DataLøn, på forsiden under ikonet "AI Assistent". Når du klikker på ikonet, åbnes en ny fane, hvor du kan tilgå assistenten. Her starter en chat, hvor du kan bede den om at udføre handlinger for dig ud fra dine forespørgsler.

bf013373-1af9-49e2-8a5a-71b058a54beerte_image_269.png

Hvad kan jeg bruge AI Assistenten  til?

Assistenten kan benyttes til at udføre handlinger, hvor Dixi benyttes til at få svar på spørgsmål. For eksempel, hvis du ønsker hjælp til at lave en rapport om restferiedage, kan du spørge Assistenten om hjælp. Hvis du har brug for at vide, hvilken løndel du skal benytte til udbetaling af bonus, er det Dixi, du kan spørge.

Assistenten har fire funktioner:

  1. Løn - hjælper dig med at indberette løn.

  2. Stamdata - hjælper dig med at ændre medarbejdernes stamoplysninger, såsom en fritvalgsopsparing, der skal ændres fra 6% til 7%.

  3. Dokumenter - hjælper dig med at finde et specifikt bilag eller finde et bilag tilhørende et træk på virksomhedens konto.

  4. Rapporter - hjælper dig med at danne rapporter over eksempelvis restferiefridage.

  5. Virksomhedsoplysninger - ændre og opdatere oplysninger såsom tilmelding af DAB barsel eller ændring af tidspunkt for afregning af SKAT.

  6. Oprettelse af medarbejdere - du kan med hjælp fra AI Assistenten også få hjælp til at oprette medarbejdere.

  7. Faste løndele - ønsker du at oprette en fast løndel, så kan AI Assistenten også hjælpe med det.

Når du har anmodet om en ændring, vil du modtage en kvittering, når Assistenten har udført handlingen. 

Du kan altid i venstre side se de tidligere chats, du har haft med Assistenten, som vises på billedet nedenfor. Du kan også, ved at holde musen hen over en tidligere chat, få mulighed for at gemme en chat, det kan være gavnligt, da tidligere chats kun kan ses i seks måneder. Hvis du gemmer chats, er de gemt, så længe du har markeret dem som gemt.

e2fe8b82-5e68-409a-87bd-449e892bb8c1rte_image_291.png


Alle rettelser og tilføjelser foretaget via Assistenten vil også blive gemt i hændelsesloggen i DataLøn. Hændelsesloggen finder du under tandhjulet i DataLøn, her kan du altid se en log, der viser, hvilke brugere der har foretaget ændringerne i DataLøn. Den bruger, der har lavet en forespørgsel i assistenten, vil også være den, der bliver vist under hændelsesloggen som den, der har lavet ændringen.

Husk altid, at AI Assistenten kan lave fejl, ligesom mennesker. Det er derfor altid dit ansvar at kontrollere den kvittering, du modtager efter ændringer baseret på din forespørgsel, hvilket du også bliver gjort opmærksom på, når du chatter med Assistenten.

Vi har lavet en video vejledning til hvordan man kan benytte vores assistent. Du kan se den her.

Vi arbejder løbende på at forbedre AI Assistentens evner, og din oplevelse er afgørende for denne udvikling. Du kan hjælpe os ved at bruge "Thumbs Up" eller "Thumbs Down" direkte i chatten for at indikere, om Assistentens hjælp var god eller dårlig. Det giver os et lynhurtigt billede af, hvor vi kan optimere svarene.

Obs! vi anbefaler altid at du starter en ny chat når det handler om et nyt emne, eksempelvis hvis du har startet med at få hjælp til at danne en rapport over feriefridage og efterfølgende har brug for hjælp til at indberette løn, så start en ny chat når du har brug for hjælp til at indberette løn. 

Har du brug for hjælp til indberetning af løn, kan du få Assistenten til at indberette lønnen for dig. For eksempel, hvis du har brug for hjælp til at indberette et bestemt antal timer x sats på en medarbejder, vil Assistenten oprette en løn baseret på de oplysninger, du har givet. Når du opretter en lønkladde, skal du oplyse hvilken periode det er for, hvis du ikke gør det, vil Assistenten selv spørge dig om hvilken periode der skal indberettes for. Husk at bede Assistenten om at godkende lønnen, eller selv godkende lønnen.

Du skal være opmærksom på, at når du indberetter en løn via assistenten, skal du enten bede den om at godkende lønnen, når du er færdig med dine tilføjelser, eller selv godkende den via lønindberetningen. Ellers vil den forblive i kladdetilstand.

I det følgende eksempel er Assistenten blevet bedt om at oprette en lønkladde for perioden marts samt efterfølgende tilføje skattefri kilometer til en specifik medarbejder. Du vil modtage kvitteringer for de handlinger, Assistenten har foretaget.

9ebb7245-6db8-46fa-ad99-729e7a884359rte_image_380.png

Når du kigger inde i lønoversigten, kan du se, at der er oprettet en lønkladde for perioden marts 2026. Hvis medarbejderne har faste løndele, vil disse også  være inkluderet i lønkladden.

1de986e6-545d-4cbb-8b0a-4f9181c2f488rte_image_384.png

Med Assistentens hjælp kan du for eksempel foretage ændringer, for flere medarbejdere på én gang. Hvis du skal ændre SH-procenten for flere medarbejdere på grund af overenskomstændringer, kan du bede Assistenten om at foretage ændringen på de berørte medarbejdere, så du slipper for manuelt at skulle ændre det for hver enkelt og dermed spare tid. Det kan også være, at du ønsker at foretage en ændring på en enkelt medarbejder, såsom justering af pensionssatsen i forbindelse med overenskomstændringer eller en lønforhandling. 

I det følgende eksempel kan du se, at der bliver foretaget en forespørgsel om at opdatere en medarbejders pensionsoplysninger. Når Assistenten har foretaget rettelsen, vil du modtage en kvittering, hvor det fremgår, hvad den tidligere sats var, og hvad den nye er.

c46063c1-a519-404f-8dc9-2417c43b62e0rte_image_400.png

I det næste eksempel kan du se, hvordan du kan få hjælp til at opskrive feriefridage for de ønskede medarbejdere. Her bliver Assistenten bedt om at opskrive feriefridage for de medarbejdere, der ikke allerede har feriefridage.

4c249e7b-042c-47be-8508-a3d9d16d8ddarte_image_404.png

Du kan også benytte Assistenten til at søge efter eksempelvis en bank postering, hvor du mangler et bilag, som forklaring på, hvad der er trukket i banken. Assistenten kan hjælpe dig med at finde de bilag, du står og mangler. Hvis du mangler alle lønsedlerne for en specifik medarbejder, bogføringsbilaget for lønbehandlingen eller noget helt tredje, kan du få hjælp fra Assistenten, som altid er til rådighed. Spørgsmålet kunne være: "Kan jeg få alle lønsedler fra 2025 for medarbejder 0001?", eller "Der er trukket 78.550 kr på min virksomhedskonto den 9/1-26, kan du finde et bilag, der passer til det?"

I nedenstående eksempel kan du se, hvordan Assistenten hjælper med at finde det bilag, man mangler:

 f6cc73b5-a229-4c80-a45e-2378a36239efrte_image_46.png   

Assistenten vil i det ovenstående eksempel finde bilag, der stemmer overens med netop det beløb, der er oplyst.

I det næste eksempel bliver Assistenten bedt om at finde bogføringsbilag for perioden marts 2026. Hvis der er mere end ét bogføringsbilag, bliver alle bilag i perioden vist, da denne arbejdsgiver i eksemplet har både 14-dages lønnede og månedslønnede, og så finder den alle bogføringsbilag, der er produceret i perioden marts 2026.

cd08d07d-0561-438b-95ec-84bc82adfc58rte_image_51.png 


Skal du bruge en rapport over restferiefridage eller information om, hvornår medarbejderne har fødselsdag, kan Assistenten hjælpe dig. Du kan altid lave rapporter i DataLøn under "Bilag -> Rapporter," men der er en ekstra mulighed for at lave rapporter via Assistenten, som du ikke kan lave direkte i DataLøn. For eksempel en rapport, der viser restferiefridage eller skyldigt fritvalg pr. medarbejder.

74cf48d7-1387-4500-b532-b465dacca207rte_image_420.png 

I det ovenstående eksempel kan du se, at Assistenten udarbejder en rapport over skyldigt fritvalg pr. medarbejder. Rapporten indeholder aktive medarbejdere, ønsker du også at fratrådte medarbejdere, skal du bede om dette. Du kan specificere det ved for eksempel at bede assistenten om kun at inkludere aktive medarbejdere samt medarbejdere, der er oprettet med fritvalg.

Hvis du eksempelvis skal ændre afregningstidspunkt til SKAT, tilmelding af DA barsel eller opdatering af kontaktoplysninger, så kan du få hjælp direkte fra AI Assistenten.  

I nedenstående eksempelvis kan du se at AI Assistenten hjælper med at opdatere virksomhedens adresse og jeg får en kvittering for opdateringen.

0a7b51db-dbb2-4c4f-988e-9ac61a9fc056rte_image_34.png

 

Med din helt egen AI Assistent kan du nu få hjælp til at oprette en medarbejder bare ved at oplyse nogle få oplysninger eller endda uploade en ansættelseskontrakt, og så kan AI Assistenten oprette medarbejderen for dig. 

I nedenstående eksempel opretter AI Assistenten en medarbejder, ud fra  en anden medarbejder i virksomheden, du skal bare give de oplysninger tilbage, AI Assistenten beder dig om. Når AI Assistenten har fået tilstrækkelig med oplysninger, bliver medarbejderen oprettet og du vil modtage en kvittering for oprettelsen og kan så over i DataLøn se den oprettede medarbejder.

4cc2eef4-689d-4a0f-b53f-5c67b4b72e24rte_image_39.png 

e5304483-5b33-49e5-aed0-d2499bcf104erte_image_43.png

e553d59c-132f-46a0-a6da-b3a37a5aea46rte_image_47.png 

Husk du altid efterfølgende kan rette medarbejderen inde i DataLøn, eller få hjælp fra AI Assistenten til at opdatere medarbejderens stamoplysninger. Det kunne eksempelvis være at medarbejderen på sigt skal have en pensionsordning eller en feriefridagsordning.

Skal du opdatere eller rette en medarbejders faste løndele, så kan AI Assistenten også hjælpe dig. Har der været en lønforhandling der betyder at alle medarbejdernes faste timeløn stiger så kan du få hjælp fra AI Assistenten. Det kan også bare være en enkelt medarbejder der skal have ændret sin faste månedsløn. Det kan du se i nedenstående eksempel. I eksemplet, kan man se der ikke bliver oplyst en løndel, men bare at månedslønnen skal opdateres. AI Assistenten kan altså selv finde ud af at, ud af de faste løndele der er på medarbejderen så er det løndel 0002 der er månedslønnen. 

a35ed04c-14dc-495d-968b-4c50f75a45c1rte_image_55.png 

I næste eksempel hjælper AI Assistenten med at tilføje en ny fast løndel, som medarbejderen ikke allerede er oprettet med. Som man kan se skal AI Assistenten nok spørge ind hvis der mangler oplysninger for at den kan komme videre.

 c3a99572-e4cd-4a80-90ed-f4e6907afeccrte_image_59.png