Der er normal drift i DataLøn

Indberetning af timer

Svar og information

Definition af de forskellige former for timer:

Arbejdstimer

Det antal timer, du udbetaler løn for. Du skal indberette almindelige timer, overtimer og andre timer, hvor der udbetales løn.

Vigtigt! Sygetimer og Dagpengetimer skal ikke lægges oven i 'Arbejdstimer'.

Sygetimer

Det antal timer, du udbetaler løn for selvom medarbejderne er syge. Det gælder både, hvis det er til normal timeløn eller til aftalt sygelønssats.

Dagpengetimer

Det antal timer, du udbetaler til den offentlige dagpengesats, når dine medarbejdere er syge.

Sådan indberettes antal timer til eIndkomst

Når du indberetter timer, skal du være opmærksom på, hvad du skal indberette:

  • Det faktiske antal arbejdstimer/sygetimer, som indberettes til felt 200 i eIndkomst.
  • Antal dagpengetimer (som ikke indberettes til eIndkomst).
  • 0,00 timer hvis du f.eks. kun udbetaler tillæg til lønnen i form af aften- og nattillæg eller bonus.
  • Timerne kan ikke opgøres (indberettes i feltet 'Arbejdstimer' 999,99) - f.eks. når der er aftalt en fast pris uafhængig af timeantal, eller hvis aflønning er ren provision. Timerne indberettes til eIndkomst, som ukendt antal arbejdstimer og medfører en markering i felt 220 i eIndkomst.

Det er vigtigt, at det korrekte antal timer, sygetimer eller dagpengetimer indberettes i lønnen, da det har betydning for beregningen af jeres medarbejderes ATP eller offentlige tilskud.

 

For at der kan beregnes korrekt ATP er det vigtigt, at der indtastes korrekt antal timer i Arbejdstimer, Sygetimer og Dagpengetimer

Timer der angives i Arbejdstimer, Sygetimer og Dagpengetimer afgør, hvad der beregnes og indberettes som ATP. 

Vil du vide mere om, hvordan ATP-bidrag beregnes eller se ATPs egne vejledninger, kan du se det på ATP-husets hjemmeside her: virk.dk/atp

Læs mere om sygeløn og dagpenge her

Hvis du har spørgsmål, eller har brug for hjælp, kan du kontakte os på 72 27 90 20.