Giv os besked, hvis du ønsker at udbetale fritvalgsopsparingen, så den opsparede saldo udbetales til medarbejderen i førstkommende lønindberetning.
Ønsker du at tømme fritvalgsopsparingen, så hele den opsparede saldo udbetales i førstkommende lønindberetning, kan du give os besked om det i LønAdministration i kommentarfeltet under løn.
Du kan se medarbejderens fritvalgssaldo i saldoboksen nederst på lønsedlen, og det samlede opsparede beløb for alle medarbejdere på bogføringsbilaget 'løndele' i e-arkiv.
Det opsparede beløb bliver ikke hævet på din konto, før du udbetaler det til medarbejderen.
Når medarbejderen fratræder
Det er vigtigt, at du husker at udbetale en eventuelt rest-fritvalgssaldo, når medarbejderen fratræder, da saldoen ellers vil blive slettet, når medarbejderen slettes i LønAdministration. Dermed undgår du, at der opstår en difference på dit bogføringsbilag.
Fritvalgsopsparing i forbindelse med arbejdsmarkedspension
Hvis din medarbejder ønsker at indbetale en procentdel af sin fritvalgsopsparing til sin arbejdsmarkedspension, skal du informere os om det, når du indberetter lønnen. Du skal blot angive i procent, hvor meget af fritvalgsopsparingen, som medarbejderen ønsker overført til pension.