Hvis dine medarbejderes arbejdsforhold betyder, at SKAT ikke automatisk skal beregne befordringsfradrag, kan du indberette det til os. Så overfører vi det til felt 11 i eIndkomst.

Det er vigtigt, at du som arbejdsgiver tager stilling til, om dine medarbejdere skal have et fortrykt befordringsfradrag på deres årsopgørelse i forbindelse med jeres lønindberetning. Hvis du ikke tager stilling til det, kan det betyde, at medarbejderne får en forkert årsopgørelse.

Hvornår skal felt 11 i eIndkomst afkrydses?

Du skal afkrydse felt 11 i eIndkomst, når SKAT ikke automatisk skal beregne befordringsfradrag. Det er for eksempel i følgende situationer:

  • Medarbejderen har ikke fast mødested
  • Medarbejderen møder ikke på virksomhedens adresse, men i stedet hos kunder eller på hjemmearbejdsplads
  • Hvis virksomheden betaler medarbejderens transport med det offentlige eller medarbejderen har fri bil
  • Hvis medarbejderen ikke er på arbejde alle ugens dage, for eksempel i forbindelse med deltidsansættelse eller længevarende sygdom og barsel.

Når vi har registreret, at medarbejderen har skiftende arbejdsplads hos dig, vil SKAT ikke beregne befordringsfradrag for året. Du kan finde en indberetningsvejledning på skat.dk.

Sådan gør du i LønAdministration

  • Skriv det i kommentarfeltet i lønindberetningen for dine medarbejdere.