Der er normal drift i DataLøn

Sådan sørger du for at dine medarbejders oplysninger altid er korrekte

Svar og information

I forbindelse med brugen af LønAdministration, er det vigtigt at du løbende kontrollerer rigtigheden af medarbejdernes lønninger samt stamoplysninger. I denne vejledning kan du få hjælp til, hvor på hjemmesiden du kan se dine medarbejders oplysninger såsom ferieoptjening, skattekorttype og pensionsoplysninger.

Det er vigtigt, at du kontrollerer at alle oplysningerne er korrekte.

Klik på ”Medarbejdere” til højre på skærmen og vælg ”Ret eksisterende”.

Billede1.PNG

 

Klik på rullepanelet og vælg den medarbejder, hvis oplysninger du ønsker at se.

Klik efterfølgende på ”Fortsæt”.

Billede1.PNG

 

Fanebladet 'Medarbejder'

Du får nu et billede med generelle medarbejderoplysninger.

Her kan du tjekke, om medarbejderne er korrekt registreret med navn, adresse, post nr. og oplysninger om bankkonto nr.

Billede1.PNG

Her kan du se, om medarbejderen får løn under ferie, eller om der optjenes feriegodtgørelse til ferieafholdelse. Optjenes der feriegodtgørelse betyder dette at medarbejderen optjener 12, 5 % i feriepenge og modtager et feriekort fra feriekonto eller virksomheden.

Længere nede kan du se, hvilken skattekorttype du har bedt os om, at rekvirere fra SKAT.

Billede1.PNG

Hvis medarbejderen skal have en pensionsordning, skal der sættes der et flueben her.

Billede1.PNG

 

Ved at klikke på ”Fortsæt” kommer du til næste billede.

 

Fanebladet Ferie

Her kan du se medarbejderoplysninger i forbindelse med ferie.

Hvis medarbejderen står til ”ferie med løn” ser billedet således ud:

Billede1.PNG 

 

Medarbejdere der optjener ret til løn under ferie har også ret til ferietillæg på 1 % i henhold til ferieloven. Hvis medarbejderen skal have et højere ferietillæg kan dette rettes til.

”Feriepenge” er markeret med gråt, da der ikke kan rettes i dette. Fratræder medarbejderen, har vedkommende ret til 12,5 % i feriegodtgørelse i henhold til ferieloven. Ønsker du at give medarbejderen mere kan det noteres i feltet 'Ved spørgsmål eller øvrige bemærkninger, notér her:''

Hvis virksomheden har tiltrådt en overenskomst eller har en ansættelseskontrakt, hvori det fremgår, at medarbejderne skal have en fritvalgsopsparing, kan du tilmelde dem her.

 

Billede1.PNG

 

Fanebladet 'Pension'

Har du under fanebladet ”Medarbejder” markeret, at der skal være en pensionsordning, har du her muligheden for at oprette pensionsordningen. Der er 3 muligheder for en pensionsordning via LønAdministration.

Billede1.PNG

Arbejdsmarkedspension

En arbejdsmarkedspension forudsætter, at pensionen er bestemt i overenskomsten. Procenter eller beløb udfyldes for henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder.

PBS nummer og kundenummer skal være udfyldt, så LønAdministration kan overføre pensionen til pensionsselskabet. Nogle arbejdsmarkedspensioner er der også tilknyttet en pensionsgruppe eller overenskomstkode til. Hvis der er det, skal det også udfyldes.

 

Billede1.PNG

Pensionsordning i pengeinstitut

Hvis medarbejderen har en pensionsordning i et pengeinstitut, ser skærmbilledet ud som nedenstående.

Procenterne eller beløbet udfyldes for henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder.

Bankkontooplysninger udfyldes således at LønAdministration kan overføre pensionen til pensionsselskabet.

Billede1.PNG

Pensionsordning i pensions-/ forsikringsselskab

Medarbejderen har også mulighed for at have en pensionsordning gennem et pensions-/forsikringsselskab.

Ligesom ved de andre ordninger udfyldes procenter eller beløb for henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder.

PBS nummer samt Kundenummer skal udfyldes, så LønAdministration kan overføre pensionen til pensionsselskabet.

Billede1.PNG

Fanebladet 'Bekræft'

Ved at klikke på ”Fortsæt” kommer du til bekræftelsesbilledet, hvor du kan se alle indtastede medarbejderoplysninger:

Billede1.PNG

Du kan her vælge at trykke på ”Fortsæt”, hvis oplysningerne stemmer eller klikke på ”Tilbage” hvis du vil foretage ændringer.

Vælger du at trykke på ”Fortsæt” kommer du til sidste faneblad ”Afslut”.

Fanebladet 'Afslut'

Billede1.PNG

 

Ændringer på virksomheden eller medarbejdere

Såfremt du bliver kontaktet af SKAT, Feriekonto, Udbetaling Danmark eller ATP huset vedrørende ændringer, bedes du hurtigst muligst kontakte LønAdministration, så vi kan indberette ændringerne.

Du kan også ringe til vores hotline på tlf. 72 27 90 20.

 

Nyttige telefonnumre

Feriekonto   70 11 49 50
Samlet Betaling  70 11 12 77
ATP  48 20 49 14
SKAT 72 22 18 18
Danmarks Statistik39 17 39 17
Dansk Arbejdsgiverforening78 79 80 80


Hvis du har spørgsmål, eller har brug for hjælp, kan du kontakte os på 72 27 90 20.